Notater

Ingeborg var gift med baker Harald Andersen, Rørvik

Inger Marte blir døpt i januar 1826:

Kildeinformasjon: Møre og Romsdal fylke, Norddal, Ministerialbok nr. 519A05 (1817-1834), Fødte og døpte 1825-1826, side 98-99.

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=15971&idx_id=15971&uid=ny&idx_side=-50

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070830650093.jpg

Hun blir gift på Årset i 1878 med enkemann Jon Hanss Eide, plassmann og fisker. Han har fire små barn, men de får ingen barn sammen.

Inger Olsdotter Valldal (1784-1858) er nemnt i Norddalsboka som dotter av Ole Olsson Valldal og Marte Andersdotter Alstad. Ho var gift på Linge med Jens Larsson Linge i 1810, og oppattgift på Viken etter 1840. To søner med Jens Linge.

Iver og Anne bosatte seg omkring 1752 i (Leiknes) Bogen i Tysfjord, der de ennå var som husmannsfolk i 1756, men var kommet til Tofte i Tjeldsund omkring 1762. Ved Manntallet for Ekstraskatten i 1762/63, bestod familien av Iver og kona, samt barna Nils og Mette.

Så kom den ulykksalige brannen om høsten samme året og de mistet alt de eide. Ved Mt. for Ekstraskatten i 1770 er Iver og Anne borte, og sønnen Nils tjener hos naboen Anders Pedersen på heimgården. Mette er ikke nevnt i dette manntallet.

Iver druknet sammen med dattersønnen Kristoffer Olsen i april 1789. Iver oppholdt seg da på Skavberg (Skarberget) hos sin datter Karen Homle.

Jakob Olss fekk eit barn med Ragnhild Torstendtr Aarset i 1709.

Seks barn i ekteskapet med Anne Krikane.

Jakop Olss, reiste til Amerika i 1896, hvor han var er uvisst, men han har angivelig arbeidet som tømmerhogger, når han returnerte til Norge er usikkert og hvorfor er ikke kjent, men det var muligens på grunn av sykdom.

Han giftet seg i 1888 med Oline Hanna, når deres første datter Olivia Bertine ble født i 1889 var de bosatt på Smoge

Når sønnen Ole Kristoffer (og hans dødfødte tvillingbror) ble født 1895 var de bosatt på Skrenakken

Jøda Engebretsd. frå Holåk (1-3), ?- før 1670, g.m. Jens Tores. frå Systugi her (6-2), ca. 1634 - ca. 1710. Truleg ikkje barn.

Med syster til Jøda, Ingeborg, ? - ca. 1695, fekk Jens dottera:

1. Elisabet, ca. 1670 - ca. 1695, ikkje etterkomarar. Om dette "brotsverket", og registreringa, sjå framafor. Jens kom til Gjerde i Valldalen, der han vart smed og gardbrukar. Da han døydde, hadde han vore gift 3 gonger, og hadde 3 barn i kvart ekteskap. I 1695 reiste Jørgen Engebrets. frå nr.5 nedafor til Valldalen og kravde arv etter farsystera Ingeborg og dottera hennar Elisabet.

Bror til Jøda og Ingeborg tok over garden.

Det kom nye brukarar fyrst i 1660-åra. Det var dotter til Åse Syversd. frå nr. 5-2, Jøda f. på Holåk, og ein yngre son frå Systugu, Jens. Dei fekk truleg ikkje barn, og Jøda døydde nok ung. Syster til Jøda, Ingeborg, kom truleg til gards (eller var alt her med mora), og ho og Jens fekk ei dotter i 1670.

Det var eit alvorleg brotsverk på denne tida å få barn med syster til kona, sjølv om kona var død. Det vart regna for nærskyld. Ingeborg og Jens rømde, og futen registrerte alt Jens åtte og inndrog det til statskassa. Ingeborg åtte ikkje noko. Buskapen er gjeve att i tabellen. Han var monaleg større enn kvegskatten 13 år før - ja åleine nesten like stor som det skulle vore på båe gardane iflg. matrikkelarbeidet to år før (sjå framafor). Det kan tyde på at 1668-tala er ein god del for låge.

Det var 12 tønner bygg på garden ved registreringa. Men ho var i slutten av mai dette året, sikkert etter at dei hadde sådd, så er uråd å veta kor stor del av avlinga dette var. Helst var det nok forråd, kanskje bygd opp over lang tid. Elles var det tobakkskvern her, og ei børse verdsett til 2 daler. Kvar mjølkeku var sett til 3 daler.

(s. 574) Registrering 1670: 2 hester, 1 okse, 20 kyr, 3 kviger, 2 kalver, 45 sauer, 1 gris.

Jøda Engebretsd. frå Holåk (1-3), ?- før 1670, g.m. Jens Tores. frå Systugi her (6-2), ca. 1634 - ca. 1710. Truleg ikkje barn.

Med syster til Jøda, Ingeborg, ? - ca. 1695, fekk Jens dottera:

1. Elisabet, ca. 1670 - ca. 1695, ikkje etterkomarar. Om dette "brotsverket", og registreringa, sjå framafor. Jens kom til Gjerde i Valldalen, der han vart smed og gardbrukar. Da han døydde, hadde han vore gift 3 gonger, og hadde 3 barn i kvart ekteskap. I 1695 reiste Jørgen Engebrets. frå nr.5 nedafor til Valldalen og kravde arv etter farsystera Ingeborg og dottera hennar Elisabet.

Bror til Jøda og Ingeborg tok over garden.

Det kom nye brukarar fyrst i 1660-åra. Det var dotter til Åse Syversd. frå nr. 5-2, Jøda f. på Holåk, og ein yngre son frå Systugu, Jens. Dei fekk truleg ikkje barn, og Jøda døydde nok ung. Syster til Jøda, Ingeborg, kom truleg til gards (eller var alt her med mora), og ho og Jens fekk ei dotter i 1670.

Det var eit alvorleg brotsverk på denne tida å få barn med syster til kona, sjølv om kona var død. Det vart regna for nærskyld. Ingeborg og Jens rømde, og futen registrerte alt Jens åtte og inndrog det til statskassa. Ingeborg åtte ikkje noko. Buskapen er gjeve att i tabellen. Han var monaleg større enn kvegskatten 13 år før - ja åleine nesten like stor som det skulle vore på båe gardane iflg. matrikkelarbeidet to år før (sjå framafor). Det kan tyde på at 1668-tala er ein god del for låge.

Det var 12 tønner bygg på garden ved registreringa. Men ho var i slutten av mai dette året, sikkert etter at dei hadde sådd, så er uråd å veta kor stor del av avlinga dette var. Helst var det nok forråd, kanskje bygd opp over lang tid. Elles var det tobakkskvern her, og ei børse verdsett til 2 daler. Kvar mjølkeku var sett til 3 daler.

(s. 574) Registrering 1670: 2 hester, 1 okse, 20 kyr, 3 kviger, 2 kalver, 45 sauer, 1 gris.

Jens Larsen (Larsson) Linge var ein pioner når det gjaldt fruktdyrking.

Mer om Jens Larssen Linge fra et annet slektstre på nett:

http://www.slektstavla.net/individual.php?pid=I62&ged=ocellus.ged

--------------------

Jens Larsen Linge var først gift (1866) med Nikoline Ellingsdatter Valldal. Jens og Nikoline fikk 6 barn sammen.

Etter Nikolines død giftet Jens seg i 1880 med Gunhild Eliasdatter Muldal. Jens satt da med eneansvar for 6 barn i alderen 2 til 13 år.

Med Gunnhild fikk han så seks nye barn, alle gutter.

Jens Tafjords andre kone er ikkje kjend. Mor til Anne d.y, Nils og Marit.

Eneste direkte etterkommer i ren mor-datterlinje:

http://www.geni.com/people/Kastine-Marie-Kvammen/6000000012479230592

(har mulig nålevende sønner)

Jens Tafjords andre kone er ikkje kjend. Mor til Anne d.y, Nils og Marit.

Eneste direkte etterkommer i ren mor-datterlinje:

http://www.geni.com/people/Kastine-Marie-Kvammen/6000000012479230592

(har mulig nålevende sønner)

Jens Tordsson var gift minst tre gonger, namn på den første kona ikkje kjent. Ho var mor til Gjøe (Jøde) Gjerde (1679-1758), Tore (1684-1766) og Anne Viken (1688-1751).

Jens Tordsson var gift minst tre gonger, namn på den første kona ikkje kjent. Ho var mor til Gjøe (Jøde) Gjerde (1679-1758), Tore (1684-1766) og Anne Viken (1688-1751).

Jens var først gift på Lesja med Gjøe som døydde utan barn. Han fekk så ei dotter med Gjøes søster Ingeborg.

Han hadde born i tre ekteskap i Tafjord-Valldal, og det er mogleg den første kona av desse var frå Gjerde eller ein annen Tafjord-gard, eller at ho til og med var Lesja-jenta som rømde over fjella saman med Jens. Ut frå namn på barnebarna kan ho ha hett Marte eller Margrete.

Johanne blir døpt 16. februar i Norddal kirke:

Kildeinformasjon: Møre og Romsdal fylke, Norddal, Ministerialbok nr. 519A05 (1817-1834), Fødte og døpte 1822-1823, side 58-59.

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=15971&idx_id=15971&uid=ny&idx_side=-30

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070830650073.jpg

Johanne blir i 1847 gift på Indre Eide med Hans Magnus Iversson, og de får datteren Anne i 1848. Hans dør i 1850, og Johanne gifter seg på nytt med Ole Andreas Ytterdal.

(Norddalsboka)

Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Friis af Hesselager.

Friis af Hesselagers skjoldmærke var først af kun ét siddende,naturligt farvet egern i sølv. Senere 3 (2, 1) mod højre vendte sorte egern ligeledes i sølv. Hjelmtegnet et grønt træ mellem to modvendte sorte egern. 

Kilder:

Vilhelm Samuel Skeel: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0335&tree=ks

Danmarks Adels Aarbog, Arkivar Thiset / Hiort-Lorenzen.

Berthe Friis levede som Enke i 13 Aar. Foruden at hun alt i Kalmarkrigen havde mistet 2 Brødre og senere ved Døden berøvedes Sønnen Otto Skeel, havde hun som Enke den Sorg at see bortdø sin Svigerdatter Birgitte Rud og sin Datter Magrethe Skeel. – Ved de Svenskes Indfald i Jylland 1643 reiste hun over til sine Børn i Sjælland og var hos Sønnen Christen Skeel paa Vallø, deels i København. Hos denne Søn blev hun efter hans Hustru Birgitte Ruds Død (1645) i 4 Aar og styrede hans Huus. I 1649, da Christen igen Giftede sig, reiste hun tilbage til Fussingø. Fra Mikkelsdag 1651 var hun svagelig, bestilte sin Ligkiste, Liigvogn og Liigbærer, og skjøndt daarlig og skjøndt hun fraraadedes Saadant af Søsterdatteren, Jomfru Elisabeth Lange, der havde været i hendes Huus fra Barnsben, gik hun dog i Kirke Søndagen d. 25de Januar 1652; om Aftenen blev hun alvorlig syg; d. 27de s. A. kom hendes Børn fra Viborg tilligemed Dr. Janus; Torsdagen d. 29de tog hun Sacramentet og Lørdag d. 31te Januar 1652 døde hun omtrent 69 Aar gammel. Tilstede ved hendes Død vare: Sønnen Christen, Svigersønnen Mandrup Due, Erik Rosenkrantz til Rosenholm (tidligere gift med Berthes Datter Magrethe Skeel), Christen Skeel Jørgensen til Sostrup, Datteren Ane, Frue Ide Lunge. Otto Skeels til Katholm, Mette Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz 2den Hustru, Jomfruerne Ane Munk af Haraldskjær, Elisabeth Lange, Vibeke Skeel (Datter af Otto Skeel og Ide Lunge) og Mette Rosenkrantz (Datter af Magrethe Skeel). D. 10de Februar 1652 nedsattes Berthe Friis i Viborg Domkirke, hvorfra hun senere førtes til Ribe Domkirke.

Om Berthe Friis har jeg endvidere fundet enkelte Anførsler, som her skal gjengives: 1612, d. 28de April forlod hun Skaane, hvor hun havde besøgt Manden, da denne drog med Hæren til Sverig.

1626, d. 25de Juni, stod hun Fadder i Ribe til Karine Vind, Datter af Iver Vind, senere Rigsraad, og Helvig Skinkel og 1633, d. 26de Mai døbtes I Ribe Captain Ornings Datter, Sophie, hvortil som Fadder var buden Lehnsmandens Frue, men hun sendte I sit Sted sin Fadebursqvinde, (husholderske) hvilket vidner om en høi Grad af Ringeagt for Captainen. 1639, d. 3die Juli, afleverede hun Riberhuus Lehn til Gregers Krabbe og fik Qvittance for Regenskabet fra 9de April 1629 Til Mandens Dødsdag d. 9de April 1639. Alt under 17de Mai samme aar, erkjendte Kongen at være bleven Albert Skeel 4000 Daler skyldig.

Bierregrav Bylov siges at være en rigtig Copi af Berthe Friis.s underskrevne Videbog, exiterer endnu. 1648 bleve 2de af A. S. Wedels Børnebørn Studenter fra Ribe Skole, i hvilken Anledning deres Moder henvendte sig til Berte Friis og bad hende at anbefale Sønnerne til at erholde de „Skeelske Penge�, hvorved menes det af Christen Skeel d. 12te Juni 1647 oprettede Legat for Studenter. Berthe Friis.s egenhendige Svar er dateret Vallø d. 20de Juni 1649 og indeholder bl.a. Følgende: „I skriver mig til, at jeg ville tale med Christen Skiel, at Eders Sønner maatte blive indskrevne for de Skeelers Penge, saa har jeg talt med ham derom, saa han den Ene allerede og den Anden kan Intet faa denne Gang, førend det gaaer om igjen, at den Første Tid er omme. Christen Skiel har og talt baade med Kanzleren og med Bispen, at de maatte saa Kost, og svarede Bispen ham, at det skulle skee det første mulige var�. (Disse Studenters Fader, Præst Søren Andersen Wedel, havde tjent Albert Skeel paa hans Sotteseng (sygeleje). Forinden Beretningen om Albert Skeels og Berte Friis’s Liv og Levned sluttes, skal endnu tilføies Forklaring om de Gaver og Legater, de stiftede i velgjørende Øiemed. Nemlig: 1614 dorterede Albert Skeel til Skolerne i Ribe 500 DC., hvis Renter skulde tilfalde Skolens 2de øverste Hørere Findatsen er af 24de December samme aar, Capitalen er undergaaet Uheld og Indtægten derved betydelig formindsket.

1620, Mikkelsdag deeltog Skeel med Friiserne i en Gave af 1000 Daler til en Skole i Hesselager.

1623, Mikkelsdag gav Skeel 1000 Daler Species (sølvmønt: 1 speciedaler = 2 rigsbank-daler.) til Ribe Byes Fattige, hvoraf Renten af 100 Daler Species skulle tilfalde en fattig Discipel i Ribe Latinskole – Legatum Schelianum. 1638, 24de October gav Skeel Hospitalet i Varde 200 Daler Species at kjøbe Smør for, ledsaget af følgende Brev:

„Kjære Doctor Johannes, Gud give Eder en god Dag. Eftersom der blev taalt heroppe i aftes, at Varde Hospital var saa arm, og de havde Intet til Smør, saa sender jeg Eder nu 200 Rigsd., at I med Præsten og Borgmester i Varde vilde sætte ud til visse Folk, at de der i Hospitalet kunde have Renten deraf at kjøbe Smør for. Gud befaler jeg Eder.

Albert Skiell�.

1640, 12te Januar skjænkede Berte Friis en Capital af 1600 Daler Sp., Renten af de 1000 Daler til de Fattige og Hunsarme paa Fussingø Gods og renten af 600 Daler til en Skolemester i Bjerregrav under samme Gods. 1641, Mikkelsdag gav Berte Friis til Degnen I Aulum under Leergrav Gods Renten af 200 Daler Sp., der skulde udredes af Leergravs Eiere; men da Renten ikke var betalt fra Aar 1681 til 1732, fandt Berthe Friis’s nærmeste Paarørende, C. L. v. Plessen og Iver Rosenkrantz (Gifte resp. Med Berthe Friis’s Sønnesøns Datter) og Søns Sønnesøns Datter sig foranledige til at søge Capital med opsparede Renter, i alt 745 Rdl., udbetalt, og ved Fundas af 30te September 1732 bestemtes, at der fremtidigen skulde tilflyde Skoleholderen i Aulum Renten af de 240 Rdl., de 5 Rdl skulde strax bruges til Skolens Reparation og de 500 Rdl. Skulle tillægges Ribe Latinskole som Legatum Frisio-Schelianum og Renten deraf gives 5 fattige Disciple. Legates Størrelse er for Tiden 531 Rdl. 24 Sk..

1647, d. 12te Juni oprettedes det Skeelske Legat for Studenter ved Københavns Univercitet samt til Huusarme, 10,000 Daler Species ogsaa heri har Berthe Friis deeltaget.

Albert Skeel skal ogsaa have gjort Gave til Varde Hospitals Forbedrelse. Om et af ham udstedt Gjældsbrev af 1606 til Ribe Hospital for 200 Daler har været en Gave, vides nu ikke. Det skal endnu bemærkes, at Albert Skeel var Medopretter af Fundatsen af 24de Januar 1617 for Moderens Legater til Skole og Fattige i Randers. Ligeledes deeltog han i Fundaten af 10de Juli 1619 for hans Svoger Frederik Friis’s Legat af 2000 Daler Sp. Til fattige Studenter. (Denne Fr. Friis var ikke en Broder, men en Brodersøn til den hos Hoffm. I. c. nævnte Chr. Friis, cfr. Hoffm.s. I. Stamt. „Friis“). Albert Skeels og Berthe Friis’s Børn vare, foruden de 4 dødfødte, Af disse maa den ene være født 1612, altsaa mellem Karen og Niels, de andre tre formodentlig mellem Niels og Margrethe, cfr. I første Henseende Bilag 9 herved. Følgende:

Christen. Christopher Otto. Ane. Tyge. Karen. Niels. Margrethe.

--

Knut Knudsson Linge vart verande på Linge i Valldal

Kom i 1847 som dreng til enka Anne Sofie på Øyjorda. Året etter vart han gift med ei av døtrene, og så vart det til at han tok over gården og. Driftig og sparsom, velholden. Da han døde hadde han en formue på 24000 kroner, penger den gongen. Han var første bygselmann på Øyjord og i 1872 kjøpte han bruket for 300 spd av Sandstrand. Han var foregangsmann for kjørevegen Straumsjøen-Vea. Sjå meire om han i Slektskap og anna i Bø, side 33,34 og 35.

Lars Børresson Hjelle døpt 11.juli 1813:

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=15970&idx_id=15970&uid=ny&idx_side=-136

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070830650010.jpg

Foreldre Børre Olsen, Grete Larsd Gielle. Faddere er (?), Gregorius Berge, Einar Gielle, Brithe Berge, (?), Marthe Berge.

Lauseld på garden 2.mai 1722. Saman med fem av dei beste husa miste dei alt dei åtte. Dei vart så forbrente "at de neppe kommer til å få førlighet". Ungefolket miste også alt.

Stephen er far til seks barn: Anne, Halvor, Endre, Lars, Magdalene og Eli.

Lensmann

Levede 1608 som Enke paa Rixdorf

m 1. Sara Nilsdtr. 2 barn. gm. 2 Inger Andersdtr. 1646-1714. 5 barn. Bosatt Hauknes i Sørfold

Mari Justsdotter har ikkje kjend opphav, men E. Hougen skreiv i 1938 at ho var frå Vågå. (Lesjaboka)

Marit eller Marte kom fra garden Kjellstad (Kjeldstad) i Sunnylven, og den ligger 8 km fra Hellesylt, oppe i dalen med store vidder.

--------------------

Ubekreftet kilde: http://records.ancestry.com/Marte_Olsdatter_Kjelland_records.ashx?pid=22952985

Martin fra Tynnøl giftet seg med Rønnaug på Hågas-Tande og overtok garden der.

Mons og Maren arbeidet som tjenere, Monws kanskje som jektekar. De bodde som inderster på forskjellige steder i Tjeldsundet.

Nævnes 1390, blev af Mænd fra Lübeck dræbt paa sin Gaard Nettelsee ved Preetz.

Nævnes 1506 som Enke, førte en langvarig Proces med Datteren af Mathias Ratlow, gift m. Hans v. Buchwald til Elerstorf (død 1500): hendes Formyndere havde solgt Kirch-Lensahn til Sivert Rathlou. Dennes Enke, der skriver sig "Armgardt Rathlouw sel. Szyverdes witwe", naaede en høj Alder og boede 1544 paa Nyenrodt.

Nævnes 1530; vistnok den samme, der 1535 laante Kong Christian 2000 Mark lybsk, skrives 1544 til Kriseby, som han havde faaet Brev paa af Markvard Sested, købte 1544 af Forstanderne i Graabrødreklostret i Slesvig to Gaarde i Landsbyen Symmert i Siseby Sogn, var 1547 i Hertug Hans Tjeneste, skrives 1564 til Kriseby, ligesaa Aaret efter sammen med Sønnen Volmer.

Nævnes i DAA 1931 (Pogwisch) som datter af Claus von Ahlefeldt til Søgaard og Cathrine Rantzau.
Faderen kan næppe være andre end ovenfor anførte Claus, moderen kan være en fejl, da DAA 1930 (Rantzau) ikke nævner nogen Cathrine g. m. Claus til Søgård.
N.N. Clausdatter von Ahlefeldt er ikke nævnt i DAA 1982-94 (Ahlefeldt).

Nævnes under sønnen Markvard: "1541 nævnes hans „Modder" Fru Catharine van B., Klosterjomfru i Itzehoe".

Nils Pedersen fra Ringstad.

Ved ekstraskatten i 1762 skrives han som tjenestekarl på Ringstad:

http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=11&filnamn=GP1525&gardpostnr=578&personpostnr=578#nedre

Folketellingen 1801, på Opsaug Lie:

http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=3&filnamn=f18011525&gardpostnr=1&merk=1#ovre

Notert også som Bergitte

Notert også som Bergitte

Ole blir døpt 17. oktober 1816:

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=15970&idx_id=15970&uid=ny&idx_side=-145

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070830650019.jpg

Han dør bare 12 år gammel.

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=15971&idx_id=15971&uid=ny&idx_side=-116

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070830650159.jpg

Om Øllegaard berettes, at hendes broder havde en hustru, som ikke var adelig, og med hende ha vde en datter, der ægtede en kaptajn Christoffer Rantzau. Både Christoffer Rantzau og hans svigerfad

er havde tjent i Holland.

Om Øllegaard berettes, at hendes broder havde en hustru, som ikke var adelig, og med hende ha vde en datter, der ægtede en kaptajn Christoffer Rantzau. Både Christoffer Rantzau og hans svigerfader havde tjent i Holland.

PÅ 1700-tallet stod jekteskippere seg godt økonomisk.Lucie var prestedatter og giftet seg med prestesønnen som var jektestyrmann og gårdbruker på Tjelde.Da Lucie døde ble det gjort skifte av hennes arv.De som skulle dele arven var hennes mann og 4 sønner og i tillegg skulle evt kreditorer ha sitt.I tingboka står:"Anno 1733,die 12.october er det efter Arfingernes forlangende holden Registrering og Vurdering ,samt Skifte og Deelen paa Gaarden Tielde udi Ofotens Fierding efter afgangne Dydrige og Gudelskende Matrone Ludzia Henrichsdatter Monch som der boedeog døde Martio inneværende år.Til Rigtighet for hendes Efterladne Mand agtbare og fornemme Hans Rasmussen Wardberg paa den Ene og deres sammenaflede Børn Rasmus,Hendrich,Hans og Anders alle myndige,samt Boets Creditorer på den anden side.Til Godsets vurdering Lensmann Tørrestad og Stuvnes.Boet hadde mange saker,i alt ca 300 punkter med saker tot.1389 rd etter at de har betalt gjeld.Det er altså gjeld som boet har,og utestående  der hun  har lånt ut penger og annet til folk i sognet.Eks på utestående: Tron Larsen 2 rd,Mdm Trine  enke etter Johan Jul i Torsken 10 rd,Find Lassessen Lap 12 rd osv osv. Eks på eiendeler: Guld(bl.a kjede,perlesmykke,blå ring,ring med 5 røde stener)Sølv(bl.a sølvkanne med årstall,konfektskål,saltkar,søvbeger,knapper,sølvskjeer,)Tinn(bl.a tinnfat 20 forskjellige,tallerkener,kanner )Messing(bl.a kjeler,såpanne,dørslag,nattpotter)Jern(bl.a gryter,plogjern,rifle)Tre(bl.a tønner,anker,kiste,smie)sengklær(bl.a Olmerduk for overseng i dun,hodeputer,kalveskinn,lappeteppe,saueskinnsfell,grønne sydde stoldyner,gule laken med kapper)glass(bl.a speil,8-kantet glassflaske)bøker(bl.a Misjonsbibel,Paradisis Urtegaard,PolitiForordninger,Peder Dassis Sanger)Sjø-redskaper(bl.a 1 tendringsbåt med seil,1 fembøring med alt tilbehør,1 åttring,1 ny seksring,sildegarn,laksenot,jukser)Kjøpmannsgods(bl.a bukkeskinn,bjørneskinn,16 oterskinn,12 seilduker,hvitt og sort stoff,2 alen fiolet klede,18 tønner korn,5 tønner rug)Dyr(bl.a 19 kyr,20 sauer,30 geiter,6 kalver,2 gamle hester,10 høner)Jordegods(Tofte i Salten og Røberg i Senja).

I alt 29 personer i sognet hadde lånt penger av henne.Man kan si at jekteeierne/prestesetene drev datidens bankvirksomhet.

På Family Search angivet som datter af Henneke Walstorp og Abel von Ahlefeldt, hvilket ikke kan passe kronologisk.

Paret bodde på gården Moe på Jøa, Fosnes kommune

Peder Broch Angell ble født circa 1698. Han var sønn av Peter Lorentzen Angell og Anna Margretha Pedersdatter Broch.

Petter Dass bok s 45

Profilfoto fra Bygdebok for Innvik og Stryn, forestiller Bendix Nielsen Friis fra Innvik Kirke.

Benedix Nielsen FRIIS

(Variasjoner over fornavnet er Bent, Bernt og Benedict)

Født mellom 1600 og 1606 i Danmark

Student fra Ribe Latinskole 1626

Død 05.05.1650 i Innvik

-----------------------------------

Sannsynlige foreldre:

Hypotese 1) Nils Henriksen Friis og Vibekke Gyldenstjerne

Hypotese 2) Niels Jensen Friis født 1565, han var herredsfoged i Tønder og boede på Fobølle (som han forpagtet) i Aventoft, Tønder i Sønderjylland, gift med Elisabeth Thomasdatter (se Otto Hjort, s. 20), han er søn af Jens Eggertsen Friis, (født ca. 1500-20 Svendborg, Fyn) (Kilde: Otto Hjort, s. 15 og 19).

Se nedenfor for en mere detaljert utredning av slektskapsforholdet.

----------------------

"Var tilstede som en af de ældste Præster ved Kong Frederik III.s Hylding i Kristiania. Var gift 2 Gange.

Hans anden Hustru var Formandens Datter Agnete Pedersdatter, der siden blev gift med Eftermanden." (�Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen").

I �Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen. Biografiske Efterretninger samlede af Provst Johan Fredrik Lampe. Efter hans Død udgivne af D. Thrap, Sognepræst. Kristiania 1895�, bd. 2, side 194, blir det skrevet at Bendix er født i Ribe. Han ble student fra Ribe skole 5. Oktober 1626. Dommen over ham - for å ha besovet sin hustru Agnethe før de giftet seg (suspendering i 3 år), står beskrevet i Norske Rigsregistranter VIII, s. 25 under 19. Februar 1641.

Ovenstående kan bety at han ikke er av den Hesselagerslekt som går tilbake til Niels Henriksen Friis, men til den gren som går tilbake til Niels Jensen Friis. Det kan også bety at han er yngre enn tidligere antatt, kanskje født ca. 1606. Sikkert er at hans far er Niels Friis. Det har foreløping ikke vært mulig å finne noen Niels Friis som levde i Ribe rundt denne tiden (1590-1610). Slekten Friis fra Ribe er ellers meget godt dokumentert. Dermed kan påstanden at Bendix Friis var født i Ribe, være en konklusjon trukket på det grunnlag av at han simpelthen gikk på skole der. Dette er ikke dokumentert, men Bendix kan være sønn av Fogd Niels Jensen Friis, f. ca. 1570 (herredsfogd, fogd og forpakter av Fobølle i Aventoft sogn i Tønder). Tidsrommet stemmer, sønder-Jylland stemmer. Se: http://www.nose.dk/Norge/friis.html Men ingen Bendix er nevnt.

Kilder:

* Hjort, Otto: uddrag af dansk-norske Slægter Friis og stamtavle over den Molde- Aalesund-Bergenske Familie Friis. Christiania 1911

* Register over prester i Nordfjord prosti

En del av prosjektet "Norsk Prestehistorie" fra © Norsk Slektshistorisk Forening, 30.10 2001.

Sist rev. 4. febr. 2003.

* Jakob Aalands Bygdebok for Stryn og Innvik

* http://home.online.no/~aaroenes/moldefolk/

Gift 1. gang med NN Friis

a. Claus

b. Vincents

c. Jens

d. Benedicte Cathrine

Gift 2. gang med Agnete Pedersdatter Krag

Barn:

e. Absalom

f. Maritte

Ca. 1630: Kap. i Bergen Bd. I 1641 vart han suspendert i tre år av di han føre bryllaupet hadde besovet kona si. Etter bøn fekk han tilgjeving av Kongen for brotet sitt i brev dagsett 1 Feb 1641, på det vilkår at han kunne verte prest att i same bispedømet om nokon kalla honom, dog ikke til det kald, hvor han nu er kapellan. Han vart sokneprest i Innvik i 1647. (Bygdeboka for Innvik/Stryn).

--------------------

J.Aaland:Bygdeboka Innvik Stryn I Ny utgåve, side 139 f. Han vart sokneprest i Innvik etter Peder Gjeble(Gabet-)son Krag i 1647 og gift med dottera Agnete Pedersdotter, d. i desember 1668. Bendix vart prost, og han var som prost med på hyllingsmøtet i Oslo i 1648. Han døde i 1650. Kven fyrste kona var,veit vi ikkje. Andre kona,Agnete, vart gift att med ettermannen (Absalon Jørgenson Beyer).

I 1648 skatta han av 3 laup jordegods,arva etter verfaren, P. Gjebleson. Det var vel Engevik-gardane.

Av borna hans kjenner vi desse: i. Klaus Friis, f.i 1620-Ã¥ra, stud.1639,d.1680 som sokneprest til Grytten i Romsdal. 2. Vinsents F. 3.Jens F., budde begge i Trondheim i 1669. 4.Benedikte Katrine. 5.Absalon og 6. Meritte er nemnde i skattelistene i 1675. Dei to sistnemnde hadde han med Agnete, andre kona si.

Register over prester i Nordfjord prosti

En del av prosjektet "Norsk Prestehistorie" fra © Norsk Slektshistorisk Forening, 30.10 2001.

Sist rev. 4. febr. 2003:

INNVIK

Jon Mogensen Schanke SP 1599 1617

Peder Geblesen Krag SP 1618 1646

Bernt (Bendix) Nilsen Friis KAP 1641

Rasmus Nilsen Faaborg KAP 1647

Bernt (Bendix) Nilsen Friis SP 1647 1650

Absalon Jørgensen Beyer SP 1650 1680

Hypotese 2) Niels Jensen Friis født 1565, han var herredsfoged i Tønder og boede på Fobølle (som han forpagtet) i Aventoft, Tønder i Sønderjylland, gift med Elisabeth Thomasdatter (se Otto Hjort, s. 20), han er søn af Jens Eggertsen Friis, (født ca. 1500-20 Svendborg, Fyn) (Kilde: Otto Hjort, s. 15 og 19) - kanskje den mest sannsynlige blir seende sånn ut:

Mange gejstlige og borgerlige med navnet Friis i Norge og Danmark nedstammer fra Hesselager-slægten. (Otto Hjort, s. 9).

0. Otte Jacobsen Friis, 1675, fra Trondhjem, Student fra Katedralskolen 1669. Kapellan i Grytten, Møre og Romsdal, Kapellan på Veøy, Møre og Romsdal, nedstammer fra en sidelinje af Hesselager-slægten (Hjort, s. 28 og Adels Aarbogen for 1886, s. 123 og udover), søn af

1. Hr. Jacob til Frosten (Hjort, s. 27 og Erlandsens �Trondhjems Geistlighed�) og Benedicte Cathrine Friis, 1645, (se �argument 1� nedenfor) datter af

2. Bendix Nielsen Friis, f. ca. 1600/06. Student fra Ribe Latinskole 1626. Sandsynligvis søn af

3. Niels Jensen Friis født 1565, han var herredsfoged i Tønder og boede på Fobølle (som han forpagtet) i Aventoft, Tønder i Sønderjylland, og Elisabeth Thomasdatter (Hjort, s. 20), han er søn af

4. Jens Eggertsen Friis, (født ca. 1500-20) (Otto Hjort, s. 15 og 19), indtrådt i borgerlig stilling og givet slip på sine adelsrettigheder, er derfor ikke i adelsårbogen. Det er fra denne Jens at den største del også av de øvrige familier Friis i Norge – navnlig i det Trondhjemske – nedstammer (Hjort, s. 20). Søn af

5. Eggert Nielsen Friis, f. Ca. 1470, var rådmand i Svendborg (Fyn) (men synes ikke å ha ført sin adel), han er søn af

6. Niels Nielsen Friis, (Friis til Skovslo) f. Ca. 1440-50? og en datter af Eggert Jensen Satzlef i Odense. Niels Friis skøttede sammen med Bonde Friis (en fætter) to gårde i Lundløse til St. Knuds Kloster i Odense. Hans onkel var Christofer Jensen Friis, f. 1350, hvis søn var Bonde Friis. Hans far var

7. Gamle Niels Jensen Friis, hvis far var

8. Jens Olufsen Friis, født på begyndelsen/halvdelen av 1300-tallet, altså omkring 1320-30. Han levede i Lund 1367-70. Lund er slægtens stamsæde Lundby i Vinding, Svendborg Amt på Fyn.

9. Oluf Friis, f. Ca. 1270, Lundby i Ørbæk, Fyn.

. . . . . . . .

Niels Jensen Friis, f. 1565 i Fobølle, Fyn, Danmark. Han giftet seg med Elisabeth Thomasdatter. Niels døde i Fobølle, Aventoft, Sønder-Jylland, Danmark.

I. Jens Nielsen Friis, f. 1600 i Tønder, Denmark. Han giftet seg med Johanna Vincentzdatter, gift 1628 i Tønder, Danmark. Jens døde mai 1662 i Trondheim, Sør-Trøndelag, gravlagt 3 juni 1662.

A. Niels Jensen (2) Friis, f. 18 apr 1628. Han giftet seg med (1) NN. Han giftet seg med (2) Kirsten Andersdtr. Bruse, gift ca 1660, (datter av Anders Olsen Bruse og Ellen Olufsdtr.). Han giftet seg med (3) Bodil el. Boel Clausdtr. Stabel, gift 1671, f. 1635, (datter av Claus Bastiansen Stabel) d. 1698 i Tynset, Nord-Østerddal, Hedemark. Han giftet seg med (4) Gidsken el. Gieske Pedersdtr. Schjelderup, f. 1670 i Støren, (datter av Peder Jørgensen Schjelderup og Clara Nielsdtr. Tausan) d. 1742 i Vinger, Solør, Hedemark. Forhold til Martha el. Maria Nielsdtr. Ibsen, f. i Holte, Innset, Kvikne, Sør-Trøndelag, (datter av Niels Ibsen og Elisabet Nielsdtr. (Balg el. Balle)). Forhold til Randi Kristensdatter. Niels døde 1704 i Tynset, Hedemark. Barn:

1. Johanne Kristine Friis.

2. Clara Boletta Nielsdtr. Friis. Hun giftet seg med (1) Rasmus Duegaard, gift 21 jun 1747 i Vinger. Hun giftet seg med (2) Daniel Hyll.

3. NN Nielsen Friis.

4. NN Nielsen (2) Friis, f. 1671 i Kvikne.

B. Elisabeth Jensdtr. Friis, f. 1629.

C. NN Jensen Friis, f. 1630, d. 1630.

D. Vincent Jensen Friis, f. 28 des 1632. Han giftet seg med Anne Mortensdatter Lerche (Friis), f. ca 1630 i Lille Fosen, Møre og Romsdal, (datter av Morten Lauritsen (1) Lerche og Maren Eylersdatter Schøller).

E. Jens Jensen Friis, f. 2 jul 1634 i Trondheim, Sør-Trøndelag. Han giftet seg med Anne Eilersdatter Schøller, gift bef 1700 i Trondheim, Sør-Trøndelag. Jens døde 11 sep 1680.

II. Thomas Nielsen (1) Friis, f. 1604 i Tønder, Sønder-Jylland, Danmark. Han giftet seg med Karen Jensdtr. Bugge, (datter av Jens Lauritzen Bugge og Zephora Petersdatter). Thomas døde 1645 i Hof, Solør, Norge.

A. Elsebe Thomasdtr. Friis. Hun giftet seg med (1) Peder Erichsen (Petri Ericus) Nidarosiensis Gjuel, gift 1645-1650 i Verdal ?, Nord-Trøndelag, f. i Ytterøy, Levanger, Nord-Trøndelag, (sønn av Erich Pedersen (Nidarosiensis) Gjuel el. Juul og Alhed Hansdtr. (Jørgensen)) d. ca 1 okt 1670 i Verdal, Nord-Trøndelag, gravlagt ca 16 okt 1670 i Verdal, Nord-Trøndelag. Hun giftet seg med (2) Jacob Jacobsen Lund "på Frosten", f. omk 1635 i Trondheim, Sør-Trøndelag, (sønn av Jacob Madsen Lund). Elsebe døde 1707 i Vestad, Sekken, Veøy, Møre og Romsdal.

1. Thomas Pedersen Juul "på Holmli". d. 1696.

2. Karen Pedersdtr. Juul. Hun giftet seg med (1) Claus Bendixen Friis, f. 1625-1630 i Kors, Grytten, Rauma, Møre og Romsdal, (sønn av Bendix Clausen Friis og Anne Knutsdtr.) d. mar 1690 i Eid. Rødven, Møre og Romsdal. Hun giftet seg med (2) Anders Eriksen (1) Bredahl, f. 1640 i Trondheim, Sør-Trøndelag, (sønn av Bishop Erik (1) Andersen Bredahl og Johanna Villumsdtr. Rogart) d. apr 1690 i Vestad, Sekken, Veøy, Møre og Romsdal. Hun giftet seg med (3) Boy Boyesen Friis, gift ca 1695 i Hen, Grytten. Møre og Romsdal, f. 1666-1668 i Flensburg, Germany, (sønn av Boye Pedersen Friis og Maren Mortensdatter (1) Lerche) d. 1707 i Vestad, Sekken, Veøy, Møre og Romsdal. Hun giftet seg med (4) Anders Christophersen (1) Lem, gift i Grytten, Møre og Romsdal, f. 1649 i Grytten, Romsdal, Møre og Romsdal, (sønn av Christopher nr. 1 Lem og Ingeborg Ludvigsdtr. (1) Munthe) d. 1733 i Grytten, Møre og Romsdal. Hun giftet seg med (5) Iver Christophersen (1) Mühlenphort, f. 12 jun 1693 i Lille Fosen, Møre og Romsdal, (sønn av Christopher Dideriksen Mühlenphort og Elisabeth Iversdtr. Munthe) d. 1747 i Kristiansund. Karen døde 1734 i Brevik, Grytten, Møre og Romsdal.

B. Thomas Thomasen Friis, d. 1689.

C. Zephora Thomasdtr. Friis. Hun giftet seg med Hans Didriksen (v. Mühlenport), f. ca 1630, d. ett 1701.

D. Adriana Thomasdtr. Friis. Hun giftet seg med David Jakobsen (Jelstrup).

1. Thomas Davidsen Jelstrup. Han giftet seg med Ellen Henriksdtr. Horneman, gift i Trondheim, Sør-Trøndelag, f. 2 jan 1681 i Trondheim, (datter av Henrik Hansen Horneman og Anne Nielsdatter Tønder) d. 11 feb 1714 i Trondheim. Thomas døde 15 okt 1730 i Trondheim.

E. Niels Thomasen Friis.

III. Bendix Nielsen Friis, f. ca. 1600. Student fra Ribe Latinskole 1626. SP i Bergen, deretter i Innvik, Sogn og Fjordane. Gift 1. med NN Friis; Gift 2. med Agnethe Pedersdatter Krag.

A. Claus Bendixen Friis. f. ca. 1627, d. i Grytten, Møre og Romsdal. Prelat i Grytten. Gift med Margrethe Jørgensdatter Marstrand.

Datter: Johanne Clausdtr. Friis, f. ca. 1670 i Grytten, Møre og Romsdal. Hun giftet seg med (1) Michael Johnston Scot, gift ca. 1690 i Molde

B. Vincent Friis, Trondheim 1669, se også Vigerust.

C. Jens Friis, Trondheim 1669, se også Vigerust.

D. Benedicte Cathrine Friis, f. ca. 1645, g.m. Jacob Jacobsen “til Frosten�, f. ca. 1645 – hvis mor, Elisabeth With, ble gift med Peder Jørgensen Schjelderup fra Støren (hvis datter fra første ekteskap med Clara Tausan giftet seg med Niels Jensen Friis (se ovenfor) – som dermed er fetter til Benedicte Cathrine Friis).

Datter: Johanna Jacobsdatter Friis, g.m. Morten Helm

1. Vincent Helm

2. Otte Helm

Benedictes sønn: Otte Jacobsen Friis. Født ca. 1670 i Trondhjem, Student fra Katedralskolen 1696. Kapellan, Grytten og Veø, Møre og Romsdal.

Jacob Ottesen Friis, g.m. Maren Margrethe Johansdatter Johnston Scot, niese av Michael Johnston Scot, gift med Johanne Clausdatter Friis. Jacob og Maren tar hand om Johanne og Michaels barn når Michael dør.

III. Johanna Nielsdtr. Friis.

RESIDENCE: 11 Jun 1698, Fikk giftermålstillatelse. Magister

OCCUPATION: Sogneprest i Brønnøy 1677-

BIRTH: 1651, Trondheim

DEATH: 1714, Brønnøy, NO

RESIDENCE: 11 Jun 1698, Fikk giftermålstillatelse. Magister

OCCUPATION: Sogneprest i Brønnøy 1677-

BIRTH: 1651, Trondheim

DEATH: 1714, Brønnøy, NO

RESIDENCE: 5S + 4D

BIRTH: 9 Jan 1625, Nykøbing, Mors, DK

DEATH: AFT ER 1678, Trondheim

RESIDENCE: 5S + 4D

BIRTH: 9 Jan 1625, Nykøbing, Mors, DK

DEATH: AFT ER 1678, Trondheim

Søskene Dorthe Jacobsen Winther og Peder Jacobsen Winther (barn av Jacobsen Pedersen Winther og Marithe Nielsdatter Høstmark), giftet seg med søskene Mette Maria Iversdatter og Hans Iversen (barn av Iver Olsen of Mette Nielsdatter).

Søskene Dorthe Jacobsen Winther og Peder Jacobsen Winther (barn av Jacobsen Pedersen Winther og Marithe Nielsdatter Høstmark), giftet seg med søskene Mette Maria Iversdatter og Hans Iversen (barn av Iver Olsen of Mette Nielsdatter).